transgredior
Latine +/-
Notatio +/-
Verbum deponens +/-
transgrĕd|ĭor, -ī, transgressus sum
Coniugatio +/-
Radix praesens transgred- | |||
---|---|---|---|
Praesens indicativum | |||
dep. | sing. | plur. | |
I. | transgredior | transgredimur | |
II. | transgrederis | transgrediminī | |
III. | transgreditur | transgrediuntur | |
Imperativus | |||
dep. | transgredere | transgrediminī | |
Imperativus futurus | |||
II. | transgreditor | — | |
III. | transgreditor | transgrediuntor | |
Praesens subiunctivum | |||
dep. | sing. | plur. | |
I. | transgrediar | transgrediāmur | |
II. | transgrediāris | transgrediāminī | |
III. | transgrediātur | transgrediantur | |
Imperfectum indicativum | |||
dep. | sing. | plur. | |
I. | transgrediēbar | transgrediēbāmur | |
II. | transgrediēbāris | transgrediēbāminī | |
III. | transgrediēbātur | transgrediēbantur | |
Imperfectum subiunctivum | |||
dep. | sing. | plur. | |
I. | transgrederer | transgrederēmur | |
II. | transgrederēris | transgrederēminī | |
III. | transgrederētur | transgrederentur | |
Futurum indicativum | |||
dep. | sing. | plur. | |
I. | transgrediar | transgrediēmur | |
II. | transgrediēris | transgrediēminī | |
III. | transgrediētur | transgredientur |
|
|
|